Bonden og fruen kom over på den anden side

Jeg skulle ud et sted for at rense hus, som sædvanlig havde jeg fået adressen på forhånd og kunne se på Google maps hvordan stedet så ud, og måske fornemme noget om hvor i huset det var galt.

Jeg kunne ”se” en ældre dame i en lænestol, i den ene ende af stuen, hun sad meget ved sit lille bord, men hvis der kom nogen, så vimsede hun rundt, lige overfor hvor hun sad, var der et åbent køkken, køkkenbord med overskabe og overfor igen et køkkenbord opad vinduerne.

På dagen hvor jeg skulle ud på gården, fik jeg en mærkelig ubehagelig fornemmelse af  at have noget i maven der ikke skulle være der. Jeg ankom til stedet, Vi – en veninde, ejeren og jeg gik først på 1. salen, hvor der var meget energi i soveværelset, meget uro ved venstre side af sengen, midt i rummet, for enden af sengen følte jeg som om jeg var meget såret, - ikke trang til gråd, men trang til bare at være i fred.

I er af værelserne var der kun lidt uro, i kontoret som lå lige under soveværelset var der også meget ubehageligt at være, men stadig ikke så meget som i soveværelset.

Vi gik i stalden, op ad midtergangen, og stod så stille et øjeblik, hov! det føltes som om man blev skubbet væk, min veninde følte at der smuttede nogen forbi. Vi gik hen og ned ad en gang foran grisestierne, der følte jeg at jeg var ved at miste balancen, nede for enden var der utroligt meget aktivitet, jeg følte en vrissen gammel mand, der sled og var sur over at han skulle slide, og at konen ikke ville hjælpe, måske havde hun nok at lave inde, og måske kunne hun alligevel ikke gøre det godt nok ude i stalden. Min mavefornemmelse kom helt klart fra manden.

Vi gik op for enden af gangene igen og opsumerede, vi var ret enige om hvad vi følte, men fornemmelsen af sårethed var kun min, og den var kun i soveværelset.

Vi gik ind igen, og skulle ud i forgangen, det var der nok nogen der ikke brød sig om, for pæren sprang da vi ville tænde lyset, men det skulle nu ikke holde os tilbage, så vi gik der ud, men der var fuldstændig tæt og ubehageligt, som om alle gespensterne samlede sig der.

Da jeg ville have manden over, havde han meget travlt med at passe grise, så han havde ikke tid til at stå stille, men jeg sagde til ham, at nu måtte han give slip, for der var andre der havde taget over, og han skulle gå mod lyset, nu kunne han hvile, han skulle ikke lave mere, ordet hvile fik ham til at gå.

Konen gik på ordet fred, jeg sagde gå mod lyset, der er ingen sure miner, der er fred.