fredag den 31. oktober 2014

Den festglade dame og beskytteren

Jeg blev kaldt ud fordi en søn (a) kunne mærke og høre noget, han blev vækket om natten.
Det var ikke så galt hvor de boede nu, som der hvor de boede før, jeg fik gadenavn, men ingen husnummer, så gik jeg på Google maps og så på nævnte gade, og var klar over husnummer, det fik jeg bekræftet var rigtigt.
På Google maps kunne jeg se på det nye hus, at forgang og baggang var overfor hinanden midt i huset, og det var mest der uroen var, forgangen var bare lavet til børneværelse.
Jeg kunne se en lille tynd dame i blomstret kjole eller nederdel, hun virkede lidt festglad, hun var til højre for baggangen, det viste sig at være i køkkenet.
Der var også en mand i jakkesæt med bukser der var for lange, han holdt bagdøren for manden, når han kom hjem fra nattearbejde.
Da jeg kom der ud, kunne jeg også mærke noget i det nylavede børneværelse, både der og hos (a) var der en der rørte ved min hånd.
Hos (a) Var det den festglade dame, der rumsterede, de ting der faldt ned, var fordi hun støvede af.
Da jeg bad hende gå mod lyset, og lade (a) sove om natten, sagde hun ”Det er min dreng” så fortalte jeg hende, at hans far og mor nok skulle passe på ham, så hun skulle gå mod lyset. Det gjorde hun så, det må jo være betryggende at vide, at andre passede på ham nu (i dette liv, jeg mener at (a) har været hendes søn i et tidligere liv).
De nulevende i huset havde en hund, vores forhold var fint indtil jeg stod de steder der plejede at være uro, når jeg mærkede efter energi i de ting der plejede at falde ned, så gøede hunden efter mig, og var virkelig gal på mig, straks jeg flyttede mig, så var der ingenting i vejen.

Manden ved bagdøren (b) sagde at han skulle hjælpe manden i huset, jeg sagde til ham, at han kunne sagtens klare sig selv, og bad ham gå mod lyset, det ville han ikke, for han skulle passe på manden i huset, så jeg valgte at lade ham blive, hvis der ellers er ro, så er det jo sådan det må være.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar