Trommemeditation

Jeg har været til trommemeditation ved Bjarne Birkbak, Vi blev guidet i afslapning, og videre på en rejse ud til en strand, der mødte jeg en giraf, der kom glad hen imod mig, den guidede mig videre ind gennem en kløft, vi skulle ind til en hule, udenfor ventede en meget lille, gammel mand, han var aldrig blevet hverken klippet eller barberet, manden guidede mig videre ind i hulen, vi skulle smide sko og strømper, for vi skulle over et lille vandløb.

Inde i hulen var der en lysstråle, som skinnede på en speciel busk, og kun på busken, der var også et bål inde i hulen, der sad min far, han sagde at jeg ville møde min ukendte halvsøster.

Nu var der 3 udgange, vi skulle vælge en, jeg valgte den tættest på hvor lysstrålen kom fra, udenfor hulen var der en bjørn, der travede frem og tilbage foran åbningen, så jeg ikke kunne komme ud, så spurgte jeg den hvorfor den gjorde det, ”for at beskytte mig” sagde den, den gav mig en rejse til Mexico.

Nu begyndte  trommen at spille, da den spillede højt lige ved siden af, så kom jeg ud på en klippeafsats,

der kunne se ned i en dal, der var nogle indianere der dansede, jeg stod længe og nød det, endelig gik jeg ned mod dem, og stod og kikkede på dansen, så lavede de en åbning, så jeg kunne danse med, først lidt forsigtigt, men så slap jeg min indre indianer fri.

Når trommen var høj og kom tæt på mig, fyldte det min krop, det var som om det åbnede op, nogle gange mærkede jeg mine skavanker, som iskias og ondt i armene, men kun kortvarigt, som om de bare ville sige hej,

så var det tid at vende tilbage til hulen.

Jeg kom ind forbi bålet, som var ved at brænde ud, jeg kom forbi busken, hvor lysstrålen stadig skinnede helt overvældende, jeg kom gennem vandet, udenfor sagde jeg farvel til den gamle mand, Giraffen ventede og fulgte mig gennem kløften, jeg vendte tilbage til nutiden, det var en fantastisk oplevelse.