En kvinde der stod overfor skilsmisse spurgte mig, "Hvad siger mine voksne børn til det?" Jeg svarede, "de siger henkastet, det må du selv om, de accepterer.
Da kvinden flyttede blev de meget sure, argh! tænkte jeg, nu må du holde op med at tro at du ved alt, men alligevel kunne jeg ikke forstå, at jeg kunne tage fejl.
14 dage senere: Kvinden havde haft besøg af børnene, med knus og det hele, nu var det som jeg "så" det.
Kære Lis. Tusind tak for dine råd og din hjælp, i en svær proces.
SvarSletJeg har nu tre drenge, som er blevet mere selvstændige og stærke. De accepterer vores valg, hvilket har betydet, at deres far og jeg er rigtig gode venner og har ro til at finde ud af, hvad vi vil, uden at skulle tænke på, hvordan drengene mon vil tage det.