søndag den 6. maj 2018

Jeg har været til foredrag med Per Borris Simonsen der fortalte om åndelige vejledere og skytsengle, det var meget interessant.

Åndelige vejledere er afdøde slægtninge eller venner, og de kan skiftes ud, og man kan have flere på en gang, men man har kun én skytsengel, og den kan ikke skiftes ud, man kan få den til at forsvinde, hvis man bruger sort magi, så vil den ikke være der, min egen skytsengel er 1,97 m, jeg har selv en ide om at det er min indianer, mine åndelige vejledere er mine forældre, en kusinelignende person og min bedstefar.

Det er meget logisk at det er min Bedstefar, for da jeg var lille, var han meget bekymret for om der skulle ske mig noget, min onkel måtte ikke drille mig, han skulle lade mig være, og bedstefar ville ikke have mig med ud at gå, for han var bange for at der skulle ske mig noget, og det er lidt mærkeligt at tænke på, om han har været forudseende, for jeg var kun 4 år, da han blev påkørt af en hestevogn, med løbske heste.

Hvis der er noget man ønsker sig, så skal man bede om det, man må ikke sige ”jeg håber ikke at jeg bliver syg”, for så bliver man syg, da åndelige vejledere ikke forstår ordet ikke, det er lige som børn der kun hører det konkrete.

Så hvis man vil have en parkeringsplads et sted, så skal man bestille den inden man kører hjemmefra, så får de åndelige vejledere en anden til at flytte sig, så der er en plads.

Jeg har selv prøvet teorien af, Jeg skulle til en by, der ligger 12 km. herfra, lige da jeg var på vej ud af døren (5 Minutter senere end planlagt) så ringede telefonen, så jeg kom af sted 10 senere end planlagt, så bad jeg om at vejen var fri hele vejen, og det var den, ikke en eneste bil eller traktor skulle ligge og smøle foran. Så jeg kan kun sige ”Prøv det” men misbrug det ikke, for så skal de måske hvile, når der virkelig er brug for dem.

Per fortalte også, at hvis man stod på en høj stige, og pudsede vinduer på 2. sal, og var på vej til at falde ned, så var de åndelige vejledere der, og så i ens papirer og man havde gjort noget godt, og hvis ikke, så kunne man måske ”låne” hos en ven, imod tilbagebetaling af gode gerninger, og så fik de åndelige vejledere en lastbil fra dyne Larsen fuld af madrasser, til at bakke hen, så man kunne lande der, og overleve.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar