Regression på ondt i armene

Jeg har døjet meget med mine arme, og føler at det er noget der har fulgt mig gennem flere inkarnationer, så derfor valgte jeg en regression, for at finde ud af hvorfor.

Jeg blev guidet ned i en meget afslappende tilstand, med et klæde over øjnene, for at lukke så meget som muligt ude.
Jeg fandt en elevator, døren var brun, inde i elevatoren var der 8 knapper i to rækker, jeg skulle finde der ville fortælle om ondt i armene, det var nr. 2 fra neden i venstre side, elevatoren stoppede, hvor jeg kom ud i et åbent land, hvor jorden var meget gul, der var træer i horisonten.

Der stod en kraftig person, det var min mor, sammen gik vi hjem til et lille hus i skoven, jeg havde en storebror, hjemmet var meget lyst, min bror gik på arbejde, jeg var en dreng på 12 år i overalls, jeg skulle flække pinde til os selv, jeg fik meget ondt især i venstre arm, det strammede om håndleddet, men min mor sagde at jeg skulle flække pinde, for der var ikke andre til det.

Som 14 årig flygter jeg hjemmefra, og kommer til et sted hvor jeg skal pakke papir til at skrive på, det hjælper på smerter i armen, men det er ikke helt godt.

Som 18 årig bliver jeg gift, men kort tid efter bliver jeg syg, jeg ligger i sengen, og bliver tyndere og tyndere, og dør medens jeg er alene hjemme, i dødsøjeblikket er der meget lyst omkring mig, som om jeg er tæt på solen.

Jeg finder elevatoren igen, nu er døren gulbrun, der er stadig 8 knapper i 2 kolonner, jeg trykker på øverste til venstre, og kommer tilbage til dette liv, jeg er på en åben plads, og kan se Nibe bredning, men der er ingen mennesker, jeg må gå indtil jeg ser nogen, jeg går og går indtil jeg er i Sebbersund, der møder jeg en tynd mand i 40’erne, han hedder Ole, han fortæller hvilken vej jeg skal til Bjerget, jeg skal bare op og nyde udsigten.

Jeg har stadig ondt i armene, noget jeg har med fra et tidligere liv.
Jeg har et arbejde hvor jeg lægger stof til rette, til at klippe, der arbejder jeg meget med venstre hånd.

Når jeg kommer hjem, i et mørkt hjem, hvor der er et trin op til stuen, der sidder John og læser bøger, jeg må arbejde ekstra fordi han ikke kan arbejde.
Det der kunne hjælpe mig til ikke at have ondt i armene, var at jeg læste til leder, jeg sidder i en undervisningsstilling, for unge mennesker, jJeg har ondt i armen af at løfte min taske, der er fyldt med bøger, jeg skifter hånd, nu er smerten kun i håndleddet.

Nu finder jeg igen elevatoren, nu er døren grøn, der er 6 knapper, jeg trykker på den nederste til højre, udendørs er der nogen der danser, det er mest mænd, måske indianere i festklædning, de laver opvisning foran et hvidt hus, som borgmesteren holder til i, jeg ser på at de danser, jeg er en kvinde på ca. 20 år, Jeg har skindtøj på.

Jeg står på dansernes højre side, men vil gerne over på venstre side, det kan jeg ikke, for der er en sort edderkop, med noget guldagtigt på ryggen, der spærrer for mig, den er fast besluttet på, at jeg ikke skal forbi, men jeg går bagom danserne så.
Jeg snakker med danserne da de er færdige, og siger de er dygtige.
Nu går jeg hjem, jeg bor i et hus hos mine forældre, jeg bliver stikket af bier på venstre hånd, den svulmer op, jeg får eftervirkninger i hånden og lidt på armen.

Jeg kører baglæns i karrusel, og ryger af, lander mod en mur, og slår skulderen bagpå, så må jeg tilbage til før jeg steg på karrusellen, kører forlæns og holde ved, så holder skuldersmerterne op.
Jeg vasker for andre, og får ondt i armen af at hænge store lagner op, men så finder jeg en mand, men en datter på ca. 6 år, så skal jeg passe hende, så kan jeg bare gå hjemme, vi går ture i naturen.

Senere arbejder jeg på et posthus, jeg sidder ved skranken, der er af træ, og er så højt at folk ikke kan se hvad der ligger nede på mit bord, det er ok med skulderen.

Jeg lærte af regressionen at jeg må aflaste min arm, - finde på andre arbejdsstillinger, det hjælper ikke som nu "Jeg gør lige det her færdig, så slapper jeg af bagefter.